Som en naturlig overgang fra screening og performanceanalysen tilbyder vi personlig træning med fokus på performanceoptimering. Resultaterne fra screeningen og performanceanalysen giver dig de bedste forudsætninger for at få tilrettelagt træningen efter dit behov og sikrer, at du kan arbejde målrettet igennem hele processen.
De fysiske krav i de enkelte sportsgrene ændres hele tiden, og der stilles større og større krav til den enkeltes kompetencer. Som sportsudøver er du vant til at arbejde målrettet på at blive bedre til din sport. Hvis du begynder at arbejde med det fysiske aspekt i performanceoptimeringen, vil du kunne løfte dit niveau for eksempelvis at kunne hoppe højere eller løbe hurtigere. Hos Sportsfysioterapien arbejder vi med et gennemgående tema: Gennem belastning ændrer vi gradvist kroppens tolerancegrænse for, hvor meget den kan præstere.
I begyndelsen kan det være en udfordring at træne specifikt og målrettet selv. Måske er du ikke vant til at styrketræne og mangler den nødvendige teknik, du kan være i tvivl om den rette belastning, eller også kan du være nervøs for, om du har den tilstrækkelige motivation for at gennemføre træningen.
I performanceoptimeringen tilstræber vi, at du som sportsudøver har den rette teknik og kvalitet i øvelserne. Vi sikrer, at du træner med den rette intensitet (belastning) og med den rette kraft og hastighed for at opnå dine specifikke mål. Vi kombinerer forskellige træningsmetoder som for eksempel tung styrketræning og eksplosiv styrketræning med hurtighedstræning, plyometrisk træning (hoppetræning) og agility træning (koordinationstræning). På den måde rammer vi alle de fysiske elementer for at du kan få det mest optimale ud af din performanceoptimering.
Hvem kan få gavn af en performanceoptimering:
- Dig, som ønsker personlig træning (1:1) med en sportsfysioterapeut.
- Dig, som ønsker fokus på målrettet træning med høj kvalitet i forhold til udførelsen af øvelser.
- Dig, som ønsker at forbedre en specifik kompetence i forhold til den sport, du dyrker.
Ønsker du personligt træning (1:1) er det ikke en forudsætning, at du har fået lavet en screening og performanceanalyse. Træningen kan bookes som enkelte sessioner eller som et pakkeforløb med 5 x træning.