KLINIK FOR FYSIOTERAPI

Vi er en klinik med speciale i sportsfysioterapi og vi har mange års erfaring med diagnosticering, behandling og genoptræning af sportsskader. Vi er ambitiøse på dine vegne og arbejder struktureret og målrettet med databaseret træning for at indfri dine målsætninger, om at komme tilbage til en aktiv hverdag med sport og motion.

Sportsfysioterapien, Lyngsø Allé 3, bygning B, 2970 Hørsholm

I Sportsfysioterapien er vi mere end en klinik for fysioterapi. Vi er et team af fysioterapeuter, som er meget dedikeret til vores fag. Vi sørger for altid at holde os opdateret med nyeste viden inden for den sportsmedicinske verden.

Vi skal sikre, at du som patient bliver tilbudt den bedste behandling til netop din problemstilling. Vi ønsker at levere et troværdigt og professionelt behandlingsforløb, hvad enten det handler om forebyggelse, performanceoptimering eller behandling af en aktuel skade.

I klinikken behandler vi alle lige fra elitesportsudøvere og ambitiøse motionister til den brede befolkning, der gerne vil have en aktiv hverdag uden smerter.

Uanset hvem vi behandler, er vi ambitiøse på vores egne og vores patienters vegne. Vi arbejder med struktureret databaseret behandling og genoptræning, som er målrettet dine ønsker og behov. Som en del af forløbet bruger vi de nyeste og mest moderne test og træningsmetoder, så vi hele tiden kan vurdere om du træner optimalt og kommer nærmere din målsætning. I sportsfysioterapien forsøger vi altid, så vidt muligt, at bringe dig tilbage til et bedre udgangspunkt, end det du havde før du blev skadet.

Vi er erfarne fysioterapeuter og har store kompetencer indenfor behandling og genoptræning af eksempelvis ankelskader, skinnebensbetændelse, korsbåndsskader, ledbåndsskader og meniskskader, springerknæ, diskusprolaps i lænd og nakke, hofteoperationer (impingement eller hoftedysplasi) samt skulderproblematikker.

I Sportsfysioterapien ved vi om nogen, hvor vigtigt det er at komme hurtigt og effektivt i gang med et behandlingsforløb efter skade. Derfor tilbyder vi vores patienter en behandlingsgaranti indenfor 24 timer ved en akut opstået skade.

Vi forventer, at du engagerer dig i dit behandlingsforløb sammen med os og arbejder målrettet for at indfri din målsætning.

Vi glæder os meget til at byde dig velkommen i Sportsfysioterapien!

Vores værdier

I vores klinik for fysioterapi arbejder vi alle ud fra følgende værdier:

Evidensbaseret praksis
  • Som patient bliver du tilbudt den behandling, der er bedst dokumentation for virker til netop din problemstilling.
  • Vi sørger for igennem behandlingsforløbet at dokumentere din behandling ved løbende at lave test og målinger.
Respekt og loyalitet
  • For os er alle patienter unikke, og vi tager udgangspunkt i hver jeres historie.
  • Såfremt der er behov for videre udredning, bruger vi løbende vores netværk af eksterne samarbejdspartnere.
Vidensdeling og efteruddannelse
  • Vi deltager aktivt i efteruddannelse og sørger løbende for at holde os opdateret på nationale samt internationale kliniske retningslinier.
Troværdighed
  • For os er det vigtigt, at ethvert behandlingsforløb bygges på troværdighed. Vi sørger for at inddrage dig i hele behandlingsforløbet, så du får en forståelse for diagnose, behandlingstiltag og prognose for skadens omfang.

Læs mere om fysioterapeuterne på klinikken