”Mit genoptræningsforløb var præget af tryghed og en vished om, at jeg med Marks vejledning og støtte kunne vende tilbage til samme niveau som før skaden.”

Da jeg rev korsbåndet over i en basketballkamp i november 2015, blev jeg, gennem en aftale med basketballklubben Hørsholm 79ers, tilknyttet et genoptræningsforløb hos Mark Strøm. Efter både ene-konsultationer og genoptræning på et hold med andre knæskadede var jeg i stand til at spille basketball igen 9½ måned efter operation uden mén. Mit genoptræningsforløb var præget af tryghed og en vished om, at jeg med Marks vejledning og støtte kunne vende tilbage til samme niveau som før skaden. De to ugentlige knæholdstræninger, hvor jeg primært var omgivet af andre unge mennesker, som også skulle tilbage til elitesport, var meget givende i forhold til inspiration og energi til at træne og komme tilbage stærkere. Ud over den fysiske træning, var Marks støtte også vigtig for at jeg rent mentalt var oven på, da jeg kom tilbage på banen. Da jeg i februar 2018 rev achillessenen over, var der derfor ingen tvivl om, hvor jeg skulle genoptræne for endnu en gang at vende tilbage til min sport. Marks evne til at få sin patient til at føle sig tryg i genoptræningen samt hans faglige kompetencer har gjort, at jeg, efter endnu en slem skade, endnu en gang er på vej tilbage til elitesport.

– Marie Louise Blyme, Basketspiller

”Mark er uden tvivl mit første valg som fysioterapeut.”

Efter en menisk – og korsbåndsskade, 2 operationer og et halvt års genoptræning ved Københavns Kommune, startede jeg hos Mark Strøm. Jeg ønskede hjælp til at styrke knæet og mental hjælp til at turde spille fodbold igen. Efter et halvt år hos Mark var jeg til årskontrol på Bispebjerg Hospital og fik af vide jeg lå i den gode ende af klienter der var blevet opereret, og at min tid hos fysioterapeut havde været godt givet ud. Mit knæ er stabilt og næsten uden méngrad.

Nu starter jeg til fodbold igen. Er jeg uheldig at blive skadet, er Mark uden tvivl mit første valg som fysioterapeut.

– Maria Kyndbøll, Fodboldspiller

“Selv under tilbagegang fik han skabt små succeser for mig, som gjorde, at jeg altid gik derfra med et positivt mindset.”

I 2016 under en international turnering i Holland, var jeg så uheldig at være impliceret i en solo ulykke, som kostede mig et overrevet korsbånd og en skade i menisken. Efter operationen startede jeg hos Mark Strøm. Han som tidligere professionel sportsudøver og knæspecialist vidste om nogen, hvordan man skulle håndtere en ung knægt, hvis drøm nærmest lige var blevet knust.

Gennem et intensivt genoptræningsforløb 2-3 gange om ugen sørgede han hele tiden for at tilpasse øvelserne efter mit niveau. Selv under tilbagegang fik han skabt små succeser for mig, som gjorde at jeg altid gik der fra med et positivt mindset. Mark, har et knæhold, som jeg fik lov at starte på, da jeg var klar til det. Der trænede jeg med 4-6 andre professionelle sportsudøvere, som alle har den samme intention om, at komme tilbage til deres sport. Det at begå sig på det knæhold, var for mig en super god periode. Du havde sparring med Mark, som hver gang havde forberedt et individuelt intensivt program til hver enkelt. – Samtidig med dette havde du sparringen med de andre atleter. Den var guld værd.

Et år efter stod jeg så og spillede igen fodbold, som deltid professionel uden nogle men. En god mavefornemmelse og var slet ikke i tvivl om, at jeg havde valgt den rette mand og behandling og det rette forløb til at komme ovenpå igen.

Jeg har siden benyttet mig af Mark med stor succes og gør det stadig den dag i dag.

– Jonas Berg, Fodboldspiller