Jeg har altid haft stor interesse for sportsfysioterapi og har tidligere, i gennem 3 år, arbejdet som fysioterapeut for Skovbakken fodbold i 2. division. Derudover har jeg undersøgt og behandlet diverse skader indenfor håndbold og elitegymnastik. I øjeblikket er jeg tilknyttet skuespillere og musical-performere i Tivolis Koncertsal.
Jeg har altid vidst at min karriere skulle være indenfor sportsfysioterapien, både i klinisk og forskningsmæssigt regi. Jeg elsker at hjælpe mine patienter tilbage til en aktiv hverdag. Jeg forsøger derfor konstant at være opdateret på den nyeste forskning, så jeg kan sikre mine patienter den bedst mulige behandling efter hvad evidensen foreskriver.
Jeg lægger stor vægt på at inddrage mine patienter aktivt i behandlingsforløbet, for at skabe en bedre forståelse for den aktuelle problemstilling og løsningsmodellerne herpå. Jeg er ikke bange for at stille krav til mine patienter, ligesom at jeg forventer at de stiller krav til mig som behandler. Dette mener jeg skaber de bedste forudsætninger for rehabilitering og tilbagevenden til sport.