Jeg er en dedikeret og ambitiøs sportsatlet og fysisk træner. Meget af mit liv har omhandlet sport og fysisk aktivitet, hvoraf jeg har spillet håndbold i 11 år (indtil videre) og amerikansk fodbold i 4 år på elite niveau med mange præstationer og kåringer som årets spiller, den bedste cornerback i Danmark (2020), tilbudt scholarship til McPhearson College i Kansas, USA, kontrakt tilbud fra Europas daværende bedste hold i Frankfurt (2022) og interesser fra adskillige talentspejdere og akademier i USA. Grundet to korsbåndsskader har disse tilbud ikke kunne accepteres, hvoraf jeg i stedet har fået meget erfaring og viden med træning og sundhed fra kurser og uddannelser, som min bachelor i idræt og fysisk aktivitet fra Københavns universitet.

Som personlig træner har jeg både erfaringer med mange forskellige sportsudøvere, men også almene motionister med forskellige målsætninger som fx vægttab eller forøgelse af muskelmasse.

I mit arbejde vægter jeg, at have en klar plan for den enkelte med fokus på mindre delmål man hele tiden kan forbedre. Jeg sørger altid for, at træningen bliver specifik og relevant til den enkeltes behov og målsætninger. For mig handler mit arbejde som fysisk/personlig træner om at motivere og bringe det bedste ud af individet når man f.eks. mangler den ene gentagelse.

Ud fra min bachelorgrad i idræt of fysisk aktivitet fra Københavns Universitet tilstræber jeg, at mit arbejde som træner er evidensbaseret, hvilket vil sige at der er en mening med de specifikke øvelser og træningen kan være så effektiv som muligt.