Deltag i Sportsfysioterapiens trænings- og livstilsforløb og boost din sundhed og form efter sommerferien. Du får et 12 ugers træningsforløb designet til at gøre dig stærkere og til at have mere fokus på din sundhed. Du får den nødvendige hjælp til at kunne opnå netop dine træningsmål.

Kunne du tænke dig, at

  • få en stærkere og sundere krop?
  • lære at træne på den rigtige måde og med den rette teknik og belastning?
  • få et overblik over dit energiregnskab og individuel vejledning i din kost?

Forløbet er for dig, hvis du

  • har svært ved at komme af sted i fitness centeret?
  • har svært ved at træne på store hold?
  • hurtigt mister motivationen, når du træner?
  • har forsøgt vægttab en eller flere gange uden effekt?

Nu har du muligheden for at være med i et 3 måneders fysioterapeutisk træningsforløb. Forløbet tager afsæt i et indledende screenings- og sundhedstjek (styrketest, fedtprocent, kolesterol, blodsukker mm.), hvorefter du indgår i et 12 ugers træningsforløb med træning 2 gange ugentligt.

Forløbet er designet til at gøre dig stærkere og sundere og til at få den nødvendige viden om, hvad træning og kost kan gøre for din krop, og har til formål at hjælpe dig med at opnå dine træningsmål. Under forløbet i Sportsfysioterapien vil du blive fortrolig med, hvordan du skal træne og spise, hvilket gør det det nemmere for dig at fastholde træning og bruge de kostråd, du får med herfra, når forløbet er afsluttet.

Hvem kan deltage

Alle kan deltage. Forløbet tilpasses dine forudsætninger, ønsker og behov. Der er minimum 4 deltagere og max 8 deltagere.

Hvor og hvornår

Træningen foregår hos Sportsfysioterapien og starter tirsdag den 3. september 2019. Du skal blot ringe og booke tid til din første screening og dit sundhedstjek, inden træningsperioden starter.

Træningstider:

Aftales nærmere.

Opnå endnu bedre resultater af din træning

Du lærer at beherske god teknik og kvalitet i styrkeøvelserne. Vi sikrer, at du træner med den rette belastning. På den måde får du mest ud af din træning, og din krop bliver stærkere. Styrketræning påvirker både nervesystem og muskelvæv med en række positive faktorer som bl.a. giver en bedre muskelkoordination, øger evnen til at udvikle større kraft i den enkelte muskel, øger styrken i musklerne omkring leddene, som er med til at nedsætte skadesrisikoen. Derudover opnår du også en sundhedsfremmende effekt, idet styrketræning påvirker cellestofskiftet og forbrændingen både i træning og i hvile i positiv retning og dermed forebygger bl.a. hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

Sportsfysioterapien er det perfekte sted at skabe en bedre forståelse og motivation for træning.

12 uger med fokus på styrke og glæde ved træning

I løbet af de 12 uger opbygger du din styrke ved hjælp af træning med fokus på grundlæggende styrketræning, tungere styrketræning og efterhånden mere eksplosiv karakter. Du træner dit personlige 12 ugers program i træningsrummet sammen med de andre deltagere, hvor der også bliver plads til motiverende gruppeøvelser, sved på panden og smil på læben.

Nå dit træningsmål med vores fysioterapeut

Louise Ernemann (Professionsbachelor i Fysioterapi og eksamineret Sportsfysioterapeut) begynder med en grundig fysisk undersøgelse, hvor hun tester din styrke i de store muskelgrupper, samt screener for tidligere eller nuværende skader. Det gør, at vi kan tage hensyn til eventuelle tidligere skader eller skadesrisici, og at du starter på det niveau, der er rigtigt for dig. Louise har mange års erfaring som fysioterapeut og holdtræner, og vil vejlede og guide dig.

Kostvejledning

Anders Kyhl (Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed) laver et indledende sundhedstjek inden opstart (kostanamnese, måling af fedtprocent, kolesterol, blodsukker, mm.). Du skal op til det individuelle sundhedstjek aflevere et kostskema for 3 dage, hvorudfra du får individuel vejledning i forhold til din kost. Anders står til rådighed med svar på spørgsmål til din kost undervejs og følger op til sidst med endnu et sundhedstjek og en afsluttende samtale. Anders har specialiseret sig i sundhedsfremmende arbejde og formidling af sundhed indenfor kost, motion og livsstilsændringer.

Træningsprogram i app

For at sikre at du får mest mulig ud af dit forløb, får du dit træningsprogram i sportsfysioterapiens app efter første konsultation. Her kan fysioterapeuten følge din træning og korrigere og progrediere programmet løbende.

Du får

  • Fysioterapeutisk screening (styrke og screening)
  • Kost og aktivitetsregistrering over 3 dage forud for forløbet
  • Ernærings- og sundhedstjek (fedtprocent, kolesterol, blodsukker)
  • 12 ugers træningsprogram på app
  • 12 ugers intensiv gruppetræning 2x ugentligt
  • Grin, sved og god musik
  • Afsluttende screening og afrunding ved din sportsfysioterapeut
  • Afsluttende samtale og sundhedstjek med din ernærings- og sundhedsvejleder

Pris

Trænings- og livstilsforløb hos Sportsfysioterapien:

5995,00 kr.
(normalpris: 7450,00 kr.)

Tilmelding

Tilmelding sker ved at skrive direkte til kontakt@sportsfysioterapien.dk
eller ved at ringe til os på 42 30 60 20.

Husk at du også kan tilmelde dig vores gratis og uforpligtende foredrag om “vejen til en sund livsstil”. Foredraget foregår på klædefabrikken den 26.8.2019 kl. 20.00. Tilmeld dig via mail eller på vores facebookside.

Bemærk at du ikke kan booke et Trænings- og Livstilsforløb online.