Jeg er uddannet fysioterapeut fra Københavns Professionshøjskole i 2023. Efter endt uddannelse arbejdede jeg i Helsinge Kommune, primært med ortopædkirurgiske forløb, inden jeg tog til Schweiz. Her var jeg blandt andet tilknyttet HSC Kreuzlingen i den schweiziske håndboldliga, samtidig med, at jeg arbejdede både på hospital og i klinik. Det gav mig mulighed for at følge patientforløbene hele vejen fra operation til fuld tilbagevenden til sport.
Efter et år i Schweiz er jeg vendt tilbage til Danmark, hvor jeg arbejder med Nordsjælland Håndbold i den danske liga. Her er jeg en del af både kamp- og træningssetuppet, hvor jeg varetager behandling, forebyggelse og skadeshåndtering af spillerne.
Jeg brænder for at arbejde med idrætsudøvere og ambitiøse motionister, hvor forebyggelse, træning og skadeshåndtering går hånd i hånd. Mit mål er altid at få dem tilbage på banen – stærkere, mere selvsikre og motiverede end før skaden. Jeg prioriterer faglighed, engagement og et tæt samarbejde, så hvert forløb bliver målrettet, effektivt og tilpasset dine rammer.
Ved siden af arbejdet er jeg i gang med IOC’s Sports Physical Therapies uddannelse, hvor jeg nu er på 2. og sidste år. Til efteråret 2025 starter jeg desuden på den danske sportsfysioterapeutuddannelse, som jeg planlægger at gennemføre sideløbende.
Jeg er vokset op i Hørsholm og har en baggrund som badmintonspiller og -træner i HØBK + NKB. Derudover er jeg passioneret skiløber og uddannet professionel skiinstruktør (PSI) gennem Den Danske Skiskole samt indehaver af en fuld Landes-uddannelse ved SBSSV. Til daglig bor jeg på Nørrebro sammen med min kæreste Anne.